Hvornår giver det mening?
En privat konto er fin for én person og 1–2 indbakker. Du bør oprette en virksomhed når mindst én af disse passer:
- I er flere mennesker der skal kunne se eller administrere de samme indbakker.
- I deler en fælles support@-, salg@- eller info@-indbakke som flere skal kunne svare fra.
- I skal have én faktura for hele teamet i stedet for individuelle abonnementer.
- I vil styre centralt hvilke medlemmer der har adgang til hvilke postkasser.
Sådan opretter du en helt ny virksomhed
- Klik 'Virksomhed' i sidemenuen, eller gå direkte til /onboarding/virksomhed.
- Indtast firmanavnet og evt. CVR — vi henter virksomhedens officielle navn fra CVR-registret hvis du indtaster nummeret.
- Vælg en plan: Trial (gratis i 7 dage med begrænsninger) eller per-seat fra start.
- Inviter medlemmer på e-mail. Hver invitation kan tildeles 'owner', 'admin' eller 'member' — se artiklen om at invitere medlemmer for detaljerne.
- Forbind den eller de indbakker virksomheden ejer. Allerede forbundne indbakker fra din private konto kan flyttes med over i samme flow.
Opgrader en privat konto
Hvis du startede solo og nu vil have et team med, behøver du ikke slette og oprette igen. Klik 'Virksomhed' i sidemenuen og vælg 'Opret virksomhed'. Vi opretter den nye virksomhed, gør dig til ejer, og spørger hvilke af dine eksisterende indbakker du vil flytte med over.
Hvad følger med
- Indbakker du vælger at flytte (status, etiketter, scopes — bevares 1:1).
- Etiketter og auto-svar-indstillinger pr. indbakke.
- Vidensbase-uploads og toneprofiler — disse bliver på din private konto, og du kan vælge at uploade dem på ny i virksomhedens vidensbase hvis det giver mening.
Hvad skifter
- Faktureringen flytter til virksomhedens stripe-kunde. Eventuelle resterende dage på dit private trial nulstilles ikke — vi sætter virksomheden i trial-tilstand fra dagen den oprettes.
- Medlemskab styres pr. virksomhed; dine private fortrolige data forbliver privat.
Du kan godt være medlem af flere virksomheder samtidig OG have din private konto. Brug skifter-menuen i navigationen til at hoppe imellem.
Hvad er forskellen på trial og betalt fra start?
En trial-virksomhed kører på samme grænser som en privat trial: 25 udkast og 500 klassifikationer i 7 dage på tværs af medlemmer. Når trial'en udløber bliver indbakker pauset indtil I vælger en plan. Hvis I starter med en betalt per-seat plan med det samme er der ingen mellemfase — fakturering starter ved oprettelse.