Opdater adgangsrettigheder til Gmail eller Outlook

2 min læsning · Opdateret 8. maj 2026

Hver gang Maili tilføjer en ny capability (fx farvede labels i Outlook), skal vi spørge om en ny OAuth-tilladelse. Eksisterende indbakker fortsætter med at virke på de gamle tilladelser, men en lille badge dukker op der inviterer dig til at forny adgangen, så de nye features bliver låst op.

Hvordan ser jeg det?

På /indbakker ser du et lille gult 'Adgang skal fornys'-badge på den/de indbakker hvor scopes er forældede. På selve indbakke-detalje-siden står det også, sammen med en kort forklaring af hvad de nye tilladelser låser op.

Sådan fornyr du

  1. Klik 'Forny adgang' på indbakke-kortet.
  2. Du sendes til Gmail/Outlook OAuth-siden. Læs og godkend de udvidede tilladelser.
  3. Du sendes tilbage til Maili. Badget forsvinder, og de nye features er aktive med det samme.

Vi henter ingen ekstra data af de nye tilladelser før du faktisk bruger den feature de låser op for.

Manglede der noget?

Skal du have hjælp til opsætning, eller har du andre spørgsmål, kan du skrive til support@maili.dk. Vi svarer typisk inden for én hverdag.